|
Konfirmation 2010
Store Bededag, fredag den 30. april 2010, kl. 09:30 og kl. 11:30
Søndag den 2. maj 2010 kl. 09:30 og kl. 11:30.
Præsterne og kordegnen
|
generelt om konfirmation
undervisningsplan
dåb inden konfirmation
generalprøver
konfirmationsgudstjenesterne
Generelt om konfirmation
Konfirmation er en bekræftigelse af dåben. Man skal derfor være døbt for at kunne blive konfirmeret. Forud for konfirmation følger en forberedelse. Denne forberedelse varetages af en præst og har form af undervisning. Man kan følge konfirmationsundervisningen, selvom man endnu ikke er døbt. Men hvis man ønsker at blive konfirmeret, skal man døbes forud for selve konfirmationen. (se
dåb inden konfirmation) Hvis man har valgt at følge konfirmationsundervisningen er der intet krav om at man efterfølgende lader sig konfirmere. Konfirmation er i den forstand frivillig.
Men der stilles dog visse krav til den der ønsker at følge forberedelsen, ligesom præsten i sin undervisning også skal leve op til en række krav.
Blandt andet er det en forudsætning for at blive konfirmeret at man følger undervisningen i et efter præstens skøn rimeligt omfang.
Undervisningen er ifølge folkekirkelige bestemmelser fastlagt til et minimum på 48 lektioner.
I Helsingør kommune er der tradition for, at folkeskolerne i deres planlægning af undervisningen på ottende klassetrin, reserverer de to første lektioner på tirsdage eller torsdage til konfirmationsforberedelse.
I Vestervang sogn er der konkret den aftale mellem skole og kirke, at Gurrevejen Skoles elever bliver undervist tirsdag morgen, medens elever fra Nordvestskolen bliver undervist torsdag morgen.
til oversigten
Undervisningsplan(er ikke fastlagt endnu )
Med mindre andet er angivet, finder undervisningen sted i Vestervang kirke fra kl. 08.00 til 09.30.
til oversigten
Dåb inden konfirmation
Næste konfirmanddåb i Vestervang kirke finder sted... (afvent opslag!)
(konfirmander der skal døbes på denne dag bedes venligst møde op 15 min. før!)
Dåb kan finde sted på et hvilket som helst tidpunkt inden konfirmationdagen. Aftale om dåb træffes med en præst. Dåben kan foretages af en hvilken som helst præst i Folkekirken, men forestås som regel af den præst der underviser den kommende konfirmand. Som udgangspunkt kan man blive døbt ved en almindelig søndagsgudstjeneste. Men i Vestervang sogn tilbyder vi også at afholde en egentlig dåbsgudstjeneste. En sådan gudstjenesten er dog offentlig, og alle interesserede er velkomne. Der er ingen begrænsning hvad angår antallet af gæster, som man måtte have lyst til at indbyde. Vestervang kirke kan rumme ca. 300 kirkegængere i alt.
_______
En typist dåbsgudstjeneste forløber som regel således:
Organisten indleder med et præludium. Herefter byder kordegnen velkommen med en indgangsbøn. Man synger i fællesskab en indgangssalme. Efter den første salme følger en kort tale eller prædiken. I forbindelse med prædikenen kan trosbekendelsen afsynges i fællesskab og præsten kan bede en indledende bøn. Herefter synges gerne en dåbssalme. Efter dåbssalmen stiller alle de, der skal døbes – også kaldet dåbskandidater – sig frem ved døbefonten.
Dåbskandidaternes faddere/vidner følger med op til døbefonten. Dåben indledes med en fælles bøn og oplæsning fra Bibelen. Herefter bliver dåbskandidaterne døbt. Hver dåbskandidat døbes individuelt. Dåbskandidaterne skal selv svare på de 5 spørgsmål, som stilles i forbindelse med dåben. Der skal svares "ja" på alle spørgsmål! Når dåbskandidaten er blevet døbt bliver vedkommende stående for at modtage en dåbsvelsignelse. Efter den sidste dåb beder alle Fader Vor, og der holdes en kort tale til faddere/vidner. Når alle har sat sig ned, synger Vestervang kirkes pigekor. Derefter beder præsten en dåbsbøn og lyser velsignelsen. Herefter synges en afsluttende salme. Kordegn og organist afslutter gudstjenesten med udgangsbøn og postludium.
_______
Hvad angår indskrivning af faddere og vidner, skal dette ske ved henvendelse på kirkens kontor (tlf: 49 21 06 84).
Navn og adresse på vidner/faddere skal meddeles kirkekontoret senest en uge inden den planlagte konfirmanddåb.
Efter aftale med vores kordegn har vi ladet det være op til den enkelte at beslutte, om man ønsker at indskrive faddere eller vidner.
Man kan dog ikke vælge både faddere og vidner.
Antallet af faddere/vidner skal begrænses til maksimalt fem. Og som et minimum kræves det at en konfirmand blot har én person indskrevet som fadder/vidne.
For faddere gælder, at de ikke behøver at være til stede under selve dåbshandlingen.
De skal være ældre end konfirmanden og selv være døbt, men det er ikke et krav, at de er medlem af folkekirken.
For vidner gælder, at de skal være til stede for at kunne bevidne dåben.
De skal ligeledes være ældre end konfirmanden og selv være døbt, men det er heller ikke for vidner et krav, at de er medlem af folkekirken.
til oversigten
Generalprøver
Umiddelbart forud for selve konfirmationsdagen afholdes generalprøver for alle, der er indskrevet til konfirmation.
Der er absolut mødepligt til disse generalprøver. Og alle konfirmander bedes venligst være til stede senest et par minutter inden de ovennævnte klokkeslet, således at forsinkelser kan undgås. Konfirmander, der ikke møder op til generalprøverne uden gyldig grund, kan ikke forvente at blive konfirmeret på de planlagte tidspunkter.
Konfirmanderne vil ved denne lejlighed få tildelt en stolerække i kirken, som vil være reserveret dennes gæster. (se konfirmationsgudstjenesterne)
til oversigten
Konfirmationsgudstjenesterne
I Vestervang kirke er der tradition for at konfirmationsgudstjenesterne afholdes Store Bedag og den efterfølgende søndag.
I 2009 afholdes gudstjenesterne altså fredag d. 8. maj og søndag d. 10. maj. Antallet af tilmeldte konfirmander bestemmer, hvor mange konfirmationsgudstjenester der planlægges.
Vi forsøger at holde antallet af konfirmander til hver gudstjeneste på maksimalt tyve. Dels fordi antallet af gæster, som konfirmanderne kan invitere med i kirken, bliver stort nok til at alle med tæt familiemæssig tilknytning kan få plads i kirken. Og dels fordi konfirmationsgudstjenestens længde holdes på et rimeligt niveau - cirka en time.
I 2009 afholdes der fire konfirmationsgudstjenester.
I. Store Bededag fredag d. 8. majl kl. 9.30.
II. Store Bededag fredag d. 8. maj kl. 11.30.
III. Søndag d.10. maj kl. 9.30.
IV. Søndag d. 10. maj kl. 11.30.
Konfirmanderne bedes venligst møde op 20 minutter før gudstjenestens begyndelse.
Kirken kan rumme ca. 300 kirkegængere, hvilket betyder at hver konfirmand kan invitere 14 gæster foruden konfirmanden selv.
Konfirmanderne får kun tildelt én stolerække hver, hvori alle pladser vil være reserveret dennes gæster. Alle 14 gæster kan ikke sidde på denne række. De øvrige gæster må selv finde sig en plads blandt de ikke-reserverede stole bagest i kirken.
Alt efter hvilken stolerække konfirmanderne får tildelt, kan der sidde mellem syv og ni gæster i de reserverede rækker - altså cirka halvdelen af konfirmandens gæster.
Der er ikke mulighed for at forespørge på eller reservere en bestemt stolerække i kirken.
Hvilken række konfirmanderne får tildelt fastlægges ved generalprøven. (se generalprøver)
I forbindelse med konfirmationsgudstjenesterne er parkering ved kirken begrænset til arealet mod Gurrevej. Der kan ikke parkeres umiddelbart foran kirken, men gangbesværede kan naturligvis blive sat af ved kirkedøren, medens bilen efterfølgende parkeres på et andet sted. Efter konfirmationsgudstjenesterne må man påregne, at man ikke kan blive hentet ved kirkedøren før op til ca. 30 minutter efter gudstjenestens afslutning. Alle konfirmander stiller nemlig op til fælles fotografering, og hvis vejret er godt, vil der være rigtig mange mennesker på kirkepladsen. Hvis man ønsker at afhente konfirmanderne i et for dagen anderledes køretøj, er det muligt at gøre dette for enden af kirkens indkørsel mod Gefionsvej. Alle bedes venligst undlade at køre op foran kirken for at afhente konfirmander.
til oversigten