I efteråret har Vestervang Kirkes bibelkreds kastet sig ud i det sidste og mest omdiskuterede og berygtede skrift i hele bibelen: Johannes’ Åbenbaring! 

Kristus viser sig i skriftets begyndelse for seeren Johannes og befaler ham at skrive ”det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske.” Hvilket bl.a. inkluderer syv breve til menigheder i Lilleasien og et blik ind i Guds tronsal, hvor Johannes får forevist en bog, hvis syv segl kun Lammet, dvs. den korsfæstede og opstandne Kristus kan bryde. Da seglene brydes, udløses syv plager på jorden, bl.a. døden, som rider på en gustengul hest. Syv basunblæsende engle udløser nye plager, og Johannes ser på himlen en fødende kvinde ”klædt i solen og med månen under sine fødder”, hvis barn reddes, og en ”stor ildrød drage med syv hoveder”, som styrtes til jorden. Derefter ser han to lige så fantastiske fabeldyr, som forfører og forfølger de troende og så den babylonske skøge og hendes fald og en tusindtallig skare, som lovsynger Lammet i himlen. Han ser et kommende tusindårsrige, hvor Satan er lænket, og et sidste stort slag, som udkæmpes mellem godhedens og ondskabens kræfter. Til sidst skabes en ny himmel og jord, hvor Gud selv vil bo hos menneskene og ”tørre hver tåre af deres øjne”, og det pragtfulde ny Jerusalem med Lammets trone og livets vand og livets træ kommer til syne.

Vi finder i Johannes’ Åbenbaring disse og andre af de mest kendte og fantastiske billeder og symboler i den kristne kunst og trosverden. Men handler det om blodige kristendomsforfølgelser på Johannes egen tid, eller er det en profeti om kirkens historie eller om de sidste tider inden Kristi genkomst? Eller handler skriftets voldsomme billedsprog om en konflikt mellem godt og ondt, som kendetegner troens liv til alle tider, og vil det lære os alle at holde ud i krisetider og aldrig opgive håbet om det godes sejr? 

Johannes’ Åbenbaring har været genstand for mange, både dybsindige og flyvske spekulationer.  Dets berettigelse i Det ny Testamente var allerede i oldkirken omdiskuteret, og det er svært i dets dommedagsforkyndelse at finde evangeliernes glade forkyndelse af gudsrigets nærvær her og nu. Men omvendt har især marginaliserede grupper i kirke og samfund ofte fundet håb og trøst i netop dette bibelskrifts unikke visioner af et kommende generalopgør med alle undertrykkere og af altings genoprettelse til sidst i form af paradislivet i det ny Jerusalem uden lidelse, skyld og død.

Man vil i bibelkredsen få en indføring i de mange og meget forskellige fortolkninger af Johannes’ Åbenbaring i kirkens historie og den nyeste bibelvidenskab. Men vi læser først og fremmest skriftet sammen og giver os tid til at inddrage vores egne spørgsmål og erfaringer.

Vi mødes i efteråret i kirken på følgende syv tirsdage kl. 16.00 til 17.30: 12. og 26. september; 10. og 24. oktober; 7. og 21. november; 5. december.

Efter nytår læser vi skriftet færdig på følgende tirsdage:  23. januar; 2. og 21. februar; 5. og 19. marts; 2. april.

Hvis man ikke kan komme hver gang, er det helt i orden, og man kan sagtens møde op, selv om man ikke har været med fra starten. Hvis man først begynder sent i forløbet  er man velkommen til først kontakte en af lederne for at få information om det hidtidige forløb, og hvor langt vi er kommet.

Studiekredssen ledes af sognepræsterne Andreas la Cour og Troels Bak Stensgaard i fællesskab, og de vil så vidt muligt begge deltage hver gang.

Vel mødt!