Børnegudstjenester med pige- og spirekoret
Ved børnegudstjenesterne søndag eftermiddag fortælles evangeliet i øjenhøjde med de små af enten sognepræst Andreas la Cour eller Troels Bak Stensgaard. Kirkens pigekor og spirekor deltager altid under ledelse af korleder Vibeke Holm og organist Morten Poulsen. Efter gudstjenesterne er der indtil kl. 15.00 hygge og kreative aktiviteter og leg, som arrangeres af Emil Jensen.
Vi glæder os til se dig og din familie!
Børnegudstjeneste søndag den 29. november kl. 13
Den lange vandring imod jul v. Andreas
Julenat kommer Gud os i møde, da Maria føder sin søn Jesus. For at nå frem har Maria og Josef vandret langt.
Til adventsgudstjenesten i Vestervang Kirke skal vi høre om den lange vandrings begyndelse dengang, da Adam og Eva blev forvist fra Paradisets have.
Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at lave sin egen adventskrans til sig selv og sin familie eller til en man holder af.

[Vestervang Kirkes pigekor under ledelse af Vibeke Holm]
senest redigeret: Thursday 22-Oct-26 12:19:28
