Navneændring
Ønsker du at ændre dit navn, skal du sende en ansøgning om navneændring til kirkekontoret via Borger.dk, hvis du er undtaget for digital selvbetjening, skal du anvende papirblanketten som findes på Personregistrering.dk.
Alle navneændringer er som udgangspunkt gebyrbelagt og behandles af kirkekontoret; men der kan være navneændringer, hvor kirkekontoret ikke har lovhjemmel til at behandle din ansøgningen, disse sager sendes videre til behandling hos Familieretshuset. Hvis en sag videresendes, vil man altid få besked herom.
På Borger.dk er der flere gode artikler om reglerne for navneændring. Det kan være en god ide at læse disse igennem inden du indsender sin ansøgning, da sagsbehandlingsgebyret ikke tilbagebetales, hvis anmodningen ikke kan imødekommes.
Har du spørgsmål til navneændringer, er du velkommen til at skrive til kirkekontoret via MitID.
senest redigeret: Thursday 03-Jul-25 13:28:09
