Vestervang Kirkes organist Morten Poulsen har en forkælighed for palindromer (ord eller sætninger der staves helt ens forfra og bagfra, f.eks. navnet Otto, eller sætningen "en af dem der red med fane"), så når en mulighed bød sig for at booke en koncert med noget så sjældent som et dobbeltpalindrom var det ikke svært at sige ja. Det er oveni købet så stærke kort på obo-scenen som Freja Arendt og Maria Lundbak, som sammen med organisten søndag d. 20. oktober kl. 16 vil spille duoværker af bla. Teleman, Vivaldi og Bozza. Og måske endda en uropførelse af organisten selv.
Solisterne er begge uddannede fra DKDM med overbygninger fra hhv. solistklassen i Odense og Norges Musikhøjskole og har begge været ansat ved Helsingør Musikskole. Der venter uden tvivl en forrygende eftermiddag i selskab med det elskede instrument.
Kirkens adresse er Gurrevej 66, der er gratis adgang og kirken byder på et glas vin eller vand efter koncerten.
senest redigeret: Tuesday 19-Apr-16 12:42:44
